Det er et stort ansvar at passe en hund. Den har brug for en god kost, daglig motion, veterinærpleje og træning. Når du får en ny hund, er der mange ting, som du skal tænke på.
Hvor skal min hund bo?
Hunde skal bo i et rent og behageligt miljø, der opfylder deres fysiologiske behov. Det er bedst at lade din hund sove indendørs hvis det er muligt. Og den skal have sin egen seng at sove i.
Hvad skal min hund spise?
Din hund har brug for en god og alsidig kost, der passer til deres størrelse og alder. Det er bedst at give din hund foder af høj kvalitet og voksne hunde skal fodres mindst to gange om dagen. Det er en god ide at gemme noget mad til søgeleg, så din hund opmuntres til at arbejde for sin mad. Sørg for, at din hund altid har tilstrækkeligt af frisk, rent vand.
Hvordan træner jeg min hund?
Det er vigtigt at du begynder at træne med din hund med det samme og det er en god ide at finde et godt hundetræningskursus i nærheden. Det er sjovt for både dig og din hund.
Du skal aldrig bruge fysisk afstaffelse men i stedet skal du rose din hund hver gang den gør det rigtige.
Skal hunde have motion?
Hunde har brug for regelmæssig motion, mindst en gang om dagen for de fleste hunde. Træningsformer kan omfatte gåture, løb uden snor og struktureret leg. Det er bedst at tage hunden til en hundeskov eller park, hvor den sikkert kan løbe uden snor. Du skal altid holde øje med din hund hunden skal holdes inden for kaldeafstand.